Udgivet man d. 4. nov 2019, kl. 14:31

Renoveringen af Domkirkens hovedskib betyder desværre, at der ikke bliver afholdt julekoncerter i Domkirken i år. 

Julekoncerterne trækker mange mennesker til. Da pladsen i Domkirken er begrænset i øjeblikket, og da det ikke har været sikkert, om renoveringen var færdig før december måned, har Domsognets organister, som også dirigerer hhv. drenge- og pirekoret set sig nødsaget til ikke at afholde julekoncerter i Domkirken i 2019. Det betyder dog ikke, at man ikke kan opleve korene andre steder i Sønderjylland. På både drengekorets og pigekorets hjemmesider kan man finde mere information om deres julekoncerter. 

Kategorier Nyheder