Haderslev Domkirke er optaget på den europæiske murstens-gotik-rute, som strækker sig gennem lande langs Østersøen. Da domkirken tidligere lå i Hertugdømmet Slesvig-Holsten, er arkitekturen naturligvis påvirket af det, man kan kalde Hansestadsarkitekturen. Haderslev Domkirke er den fineste af de danske repræsentanter på murstensgotikruten.

 
Haderslev Domkirke har Danmarks fineste gotiske højkor, og det er samtidig den eneste kirke, som har udvendige stræbebuer til at støtte korvæggen. Går man rundt om kirken, kan man se spor af de mange om- og tilbygninger i tidens løb. Indvendig er kirken hvidkalket, og står derfor badet i det rene lys, som især falder ind gennem Danmarks højeste (16 m.) korvinduer. Dermed er den et fornemt eksempel på højgotisk murstensbyggeri.
 
Klik og se murstensgotikrutens hjemmeside.
 
Haderslev Domkirke er på gotikruten i selskab med bl.a.: