Det grønne altersæt er det sæt, som bruges oftest, nemlig i Hellig tre konger-tiden og hele den lange Trinitatistid fra Pinse til Advent, til "hverdags-søndagene i kirkeåret, og det er det sæt, man længst skal se på", som Dronningen sagde. Hun tænkte, at roserne og Sønderjylland hører meget stærkt sammen, så hun blev inspireret af den sønderjyske digter Brorsons salmer, nok især "Den yndigste rose er funden". Men også Grundtvigs "Hil dig, frelser og forsoner" med linjerne "Du det ser, jeg har i sinde, rosenkrans om kors at vinde".
 
 

 Derfor ses på rygsiden af hagelen fem roser omkring et kors. De blev broderet af medlemmer af domsognets menighed efter mønstre udarbejdet på grundlag af Dronningens tegninger.  

Hun broderede selv på forstykket Luthers bomærke i fri form, en rose med et hjerte og et kors i midten, idet hun havde tænkt på, at Haderslev jo var det første sted i Danmark, hvor reformationen kom til udtryk og blev gennemført.

Også antependiet er smykket med roser, idet tre rosenbånd i billedvævet hør hænger på forsiden og et på hver side af alterbordet. Dronningen sagde, at hun nok under udarbejdelsen havde "skævet til nogle gamle roser på Marselisborg, som jeg holder så meget af".

Luther-rosen blev et billedligt symbol på Luthers lære, med hans egne ord vil det sige: "Sort kors i rødt hjerte betyder, at hjertet må tro på den korsfæstede for at blive salig. Vel medfører korset smerte og kødelig død - men ikke legemets nedbrydelse - meget mere holder det hjertet levende. Hjertet står i en hvid rose, som betegner, at troen bringer glæde, trøst og fred. Rosen skal være hvid, især fordi det er åndernes farve - og englenes. Og fordi denne glæde ikke er en verdslig glæde. Rosen skal stå i et himmelblåt felt, for at betegne at denne glæde er begyndelsen til den himmelske glæde og indeholder et himmelsk håb. Den gyldne ring, som omslutter det blå felt betegner, at den himmelske salighed varer evigt og er mere værdifuld end alle andre gode gaver."