Igennem mange år er der sket ændringer i begravelsesmønstret på kirkegårdene i Danmark. Dette er også tilfældet for Damager Kirkegård. Mange områder i de forskellige kvarterer er ikke fuldt udnyttet.

Helheds/udviklingsplanen for Damager kirkegård er et stykke værktøj der skal benyttes i fremtiden, for at tilgodese de ændringer der er og kommer.

Vinteren 2018-2019 : På den østlige del af Damager Kirkegård har der i uge 10 og 11 været gang i gravemaskinen. På området i 5. og 6. kvarter er der plantet 34 nye træer der uden tvivl vil forskønne området. Meningen er, at der hovedsageligt bliver plantet blomstrende træer, der især i foråret vil pryde arealet med de mange flotte farver. På den nordøstlige del er der blevet plantet en lund med 18 hasseltræer. Når træerne om nogle år har etableret sig, kan besøgende i lunden plukke et par nødder fra træerne.

Helhedsplanen vil især med 6. kvarter give en karakter af at være en lund med blomstrende træer, hvor de østvendte gravsteder bevares. De vestvendte gravsteder vil ved endt udløb ikke længere kunne benyttes.

   

Vinteren 2017-2018 er den vestlige del af kirkegården blivet beplantet med ca. 35 større træer. Det er fortrinsvis ved området syd for de store blodbøg der står ved hovedindgangen. Endvidere er  der i området omkring den vestlige del af urnegravene blive plantet spredt mellem urnegravene. Desuden vil der i den flotte Cederallé blive plantet 3 nye træer der skal udfylde de "huller" der er i alléen. 

Der vil blive oprettet nye urnegravsteder i 1. kvt. 

Det store plankeværk bag Mindesmærket fra 1. verdenskrig er blevet fjernet, for at give et bedre udsyn mod dammen.

      

     

                                                                                       

         

Det store åbne område med græs, er blivet plantet til med større træer. Området vil med tiden blive mere parklignende. Også området med urnegrave er blivet beplantet. Billedet herunder viser hvordan helhedsplanen på sigt kan komme til at se ud.

 

Træplantning  februar 2018


Her var Daniel, Kurt og Ole i fuld sving med at plante de nye træer. Selvom den frosne jord besværliggjorde arbejdet en smule, er arbejdet gået godt. Når træerne i foråret springer ud, vil Kirkegårdens vestlige del med de ca. 25 træer give et flot farvespil.

 

3. og 4. kvarter omdannes i den nye udviklingsplan til en bred åben midterakse, der løber fra nord mod syd og ender i Mindesmærket for 1. Verdenskig. Det brede rum kantes af to langsgående lindealleer - den eksisterende mod øst og en nyplantet mod vest (plantet vinteren 2016-2017) - og afbrydes kun af den karakterfulde cedertræsallé, der løber på tværs mellem de 2 kvarterer.

Der kan ikke længere erhverves gravsteder i 3. og 4. kvarter. Begravelser/urnenedsættelser kan alene ske for ægtefæller til allerede gravlagte. For børn er dette ligeledes gældende til og med 17 år.

Der kan heller ikke længere finde forlængelser af gravsteder sted efter fredningsperiodens udløb, med undtagelse af ovennævnte.

Vinteren 2015-2016 blev der i 1. og 2. kvarter plantet 22 større træer. Dette område vil også med tiden komme til at fremstå som parklignende kvarterer. Her kan der fremover erhverves urnegravsted med både opretstående sten, liggende plader i plænen, samt alm. traditionelle gravsteder.

 

Helhedsplan og udviklingsplan (klik her)              Artikel Haderslev Ugeavis uge 43 / 2016 (Klik her)

Der Plantes Allétræer 

I uge 3/2017 begyndte arbejdet med at plante nye allétræer på Damager Kirkegård. Der er ialt plantet 52 nye lindetræer. Træerne vil erstatte den gamle allé der bestod af klippede pyramideeg. Desværre var mange af de gamle egetræer i så dårlig stand, at det var nødvendigt at udskifte hele alléen. Herunder ses anlægsgartner Daniel Gabrielsen og Skovfoged Peder Christian Gade i gang med plantearbejdet. 

      

    

Lindealléen er ved at tage form

      

        

Den nye Lindeallé som den ser ud i juni måned. Det ser ud til at alle træerne er i fuld vækst, takket være vandingsposerne som er ved foden af træerne.

 

        Eksempel på gravsteder

På mange kirkegårde rundt omkring i landet er man ved at omlægge kirkegårdene, så gravstederne tilpasses kundernes behov og ønsker. De lange gange med hække erstattes mere og mere af enkelte gravsteder der ligger som små øer i de store græsarealer. Her er der et eksempel på, hvordan kirkegårdsudvalget på sigt forestiller sig Damager Kirkegård kommer til at se ud i de områder der er udvalgt til det.